Vi udvikler os sammen
Mekoprint er opdelt i fire forskellige forretningsområder, og det betyder, at vi har brug for kolleger med mange forskellige typer faglighed. Derfor søger vi elever og lærlinge indenfor mange fagområder.
Typisk har vi enkelte/få elever- og lærlinge inden for hvert område, men der er mulighed for at møde andre elever/lærlinge på den enkelte fabrik eller via vores interne netværk for elever, lærlinge og unge under 26 år.
Som elev- og lærling i Mekoprint vil du opleve at dine kollegaer og din mester/leder er klar til at hjælpe dig og lære dig en masse inden for faget. Du får hurtigt ansvar, men altid det, der passer til dine kompetencer, og der hvor du er i dit uddannelsesforløb.
Vi forventer, at du er nysgerrig og klar til at tage ansvar for egen læring, så skal vi gøre vores bedste for at skabe et godt arbejdsmiljø, hvor du kan udvikle dig - både fagligt og personligt.
Vi har elever- og lærlinge inden for følgende områder:
- Industritekniker
- Værktøjsmager
- Grafisk tekniker
- Smed
- Automatiktekniker
- Industrioperatør
- Salgselev
- Økonomielev
- Teknisk designer