Flere muligheder for kabelkonfektionering
I Mekoprint Cables har vi i 2018-19 været jorden rundt på messer for at opsøge nye muligheder for at automatisere den typisk meget manuelle kabelkonfektionering.
Resultatet er en række investeringer med store forbedringspotentialer for både eksisterende og nye opgaver – ikke mindst med den tidligere omtalte revolution inden for ”block-loading” til fuldt automatiseret terminalmontering af mange ledere direkte i stikhuset.
Herudover kan vi nu også tilbyde automatiseret crimp-to-crimp proces af multi-core kabler med en yderdiameter på op til 7 mm baseret på en specialimporteret maskine. Den traditionelle tilgang i branchen er at man klipper og afisolerer på en klippemaskine med efterfølgende semi-automatisk crimp proces af hver enkelt leder. Med vores seneste investering tilbyder vi betydelige besparelser med fuldautomatisk crimp-to-crimp.
På coax området er der sket en række opgraderinger med kendt kvalitetsudstyr, hvor vi bl.a. har valgt Komax Mira 440 samt nyt testudstyr fra Keysight, der sikrer højeste markedsstandard på kritiske testområder.
Yderligere har vi fortsat vores investering og fokus i kvalitetssikring af den generelle produktion som f.eks. batteriledninger og power kabler, hvor vi kan klippe helt op til 240mm2, og hvor vi senest har taget levering af Micrograph (cross section) udstyr som sikrer den absolut bedste crimp verifikation. Dette udstyr komplimenterer vores eksisterende udstyr, så vi nu kan verificere crimp kvalitet fra 0.08mm2 – 300mm2.
Kontakt os gerne for at høre nærmere om de nye muligheder og optimalt design-for-manufacturing!