Behovet for en partner, der kunne være med til at udvikle og sikre design til fremstilling af højvolumenproduktion, lagde grunden til partnerskabet mellem Abena og Mekoprint.

Abena har produceret inkontinensprodukter og bleer siden 1970'erne. Sammen med Silicon Valley-baserede MediSens Wireless skabte Abena verdens første digitale inkontinensprodukt ved hjælp af wearable teknologi. Abena udviklede inkontinensproduktet og MediSens Wireless IT-cloudløsningen. Mekoprint blev valgt til at udvikle og producere den trykte strækbare sensor, der forbinder de to løsninger.

 

Løsningen Abena Nova er verdens første intelligente inkontinensløsning, der er produceret til hverdagsbrug. Det er et engangsprodukt med indbygget sensor og en lille diskret clips. Sensoren registrerer, når produktet er vådt, og der sendes en meddelelse til plejepersonalets smartphone eller tablet.

Skalering til kost-effektiv masseproduktion

Som en førende europæisk leverandør af serigrafisk trykt elektronik havde Mekoprint de interne kompetencer til at drive udviklingsprojektet og evnen til at skalere til omkostningseffektiv masseproduktion i store mængder. Det matchede de globale ambitioner for produktet.

Gensidige investeringer til globale ambitioner

Sensorerne er lavet af et ultratyndt, blødt og strækbart non-woven materiale, der er serigrafisk trykt med ledende grafit og laserskåret i de rigtige dimensioner.

 

Uden at krølle, briste, strække eller krympe materialet håndteres hele produktionen i et fuldautomatisk rulle-2-rulle produktionssetup med et minimum af manuel håndtering. En optimal løsning til tryk af elektronik på ekstremt tynde strækbare folier - en løsning, der både er omkostningseffektiv og skalerbar til højvolumenproduktion.

"Mekoprint har været en ægte partner for Abena gennem hele det 4-årige udviklingsprojekt som en integreret del af teamet med proaktiv rådgivning og designinput, der vil sikre vores kommercielle succes."

Managing director, Abena Produktion

Arne Terp-Nielsen

"Vores partnerskab har været præget af store investeringer fra alle parter, hvilket har givet os et meget tillidsbaseret og åbent samarbejde. I vores partnerskab har vi skabt sammen, overvundet de udfordringer, vi har stået over for, sammen og fejret vores succeser sammen."

CEO, Mekoprint

Anders Kold

Download gratis lookbook

Få et overblik over grundelementerne indenfor trykt elektronik, forskellige sensorløsninger, kundesamarbejder, branchetrends og meget mere.

Anders Menholt
Key Account Manager, Printed Electronics
ame@mekoprint.com

Kontakt os