Silikonetastatur til industrielt udstyr, som 3D stack-up rendering

Silikonetastaturer giver robusthed og muligheder for 3D design

Download HMI lookbook

  • HMI-løsninger fra koncept til produktion
  • HMI-ekspertise på tværs af brancher
  • Tastaturteknologier og -materialer
  • Konkrete cases 

Konstruktion af et silikonetastatur

Silikonetastatur med god taktilitet og høje taster til udendørs maskineri
Silikonetastatur til gaffeltrucks med LED-statuslys
Metaldomes til taktilt klik i et industritastatur
FPC - flexible printed circuit - kobber-baseret elektrisk-ledende folie til industrielt tastatur
Elektrisk hale til industrielt tastatur - forbindelsen mellem tastaturet og PCB'et
  • Der er to slags overfladebehandling, hver med sine egne fordele:  

    • PU coating - som har god slidstyrke og holdbarhed, samt en ensartet finish, som spænder fra mat til høj glans. 
    • Silikone-coating - med "non-stick" egenskaber og god fugt- og temperaturresistens. 

     

    Valg af coating afhænger i høj grad af din specifikation med hensyn til mekaniske egenskaber, brugsscenarier og ikke mindst den ønskede finish. 

     

    Se vores HMI webinar for flere designtips

  • Når det gælder former og 3D-design, har silikonetastaturer en unik fordel i forhold til andre typer tastaturer.

     

    Silikoneoverlayet er lavet ved hjælp af støbeteknik. Det giver uanede muligheder for at forme materialet præcist, som man ønsker det. 

     

    Konkave knapper, tydelige fordybninger omkring tasterne, opdelte linjer mellem forskellige områder og design i flere niveauer er nogle af de muligheder for formgivning, som silikone giver. 

     

    Se vores HMI webinar on-demand

  • Generelt skelner vi mellem tre muligheder for at farve dit silikonetastatur.    

    • Co-moulding betyder, at man støber to eller flere indfarvede silikonematerialer sammen. Denne metode sikrer, at farven holder meget længe.   
    • Med sprøjtemaling kan man tilføje fine grafiske detaljer til dele af tastaturet. 
    • Serigrafitryk er også en mulighed - dog med visse begrænsninger, da metoden kræver en plan overflade for at kunne trykke farven.  


    Da silikone er et meget stærkt materiale, har man også mulighed for lasergravering eller laserætsning.  Det betyder, at man fjerne farven visse steder på tastaturet, for enten at afdække et andet farvelag under eller for at få det gennemsigte silikone frem. 

    Se vores HMI webinar for flere designtips

  • Belysning i silikonetastaturer forbedrer både æstetik og funktionalitet.  

    • Statuslys giver klar feedback gennem baggrundsbelyste ruder eller symboler, der signalerer status eller nødvendig handling. 
    • Deadfront effect har et mere diskret, elegant look. Symbolerne er "skjulte" og kan ikke ses, før de bliver oplyst.
    • Baggrundbelysning har et vigtigt funktionelt formål og sikrer, at tasterne er synlige ved betjening i mørke. 

     

    Se vores HMI webinar for flere designtips

  • Det taktile klik i et silikonetastatur får man ved hjælp af: 

    • metaldomes, som er den mest gængse metode til at skabe klik i et tastatur. Metaldomes fås i mange forskellige former og størrelser. 

    • taktile switches, som man ofte bruger sammen med PCB som kredsløb, fordi de er velegede til designs, hvor der er begrænset plads.  

    • "silikoneklik", som man former i selve silikoneknappen og tilføjer en carbon pill. Det er løsninger, som sparer på materialer og antal lag i et tastatur. 

    Se vores HMI webinar for flere designtips

  • Det elektriske lag i et silikonetastatur er som regel lavet ved hjælp af et af de tre nedenstående materialer, som hver især har sine egne fordele:  

    • PET - kendt for at være både økonomisk og meget udbredt, og er derfor mest tilgængelige løsning.
    • FPC - bruger en kobberbaseret folie, der er kendt for sin fremragende ledningsevne og fleksibilitet, derfor velegnet til situationer, hvor det er nødvendigt at bøje kredsløbet. 
    • PCB - anvendes især i situationer, der kræver stabilitet og lodning af komponenter i tastaturet. 

     

    Valget af det rette kredsløbsmateriale til dit tastatur defineres af produktets brugsmiljø samt dets elektriske og mekaniske designkrav.

     

    Se vores HMI webinar for flere designtips

  • Selvom den mekaniske og elektriske integration kommer i slutsamlingen af tastaturet, er det vigtigt at tænke dem ind i designprocessen. De kan nemlig have afgørende betydning for tastaturets design. Igennem din designproces, er det vigtigt at overveje en række spørgsmål. 

     

    Vedr. mekanisk integration: 

    • Hvordan skal silikonetastaturet fæstnes til dit produkt? Typisk står valget mellem klæber, skruer eller press-fit montage.
    • Overvej retningen for slutsamlingen. Skal tastaturet monteres fra forside, bagside eller sidelæns? 

    Vedr. elektrisk forbindelse: 

    • Vurder afstanden mellem tastaturet og produktets PCB. Hvad bliver længden på forbindelseshalen?
    • Vil der være behov for at dreje eller bøje forbindelseshalen? 
    • Bliver den elektriske forbindelse mellem tastaturet og produktet udsat for vibrationer eller træk ved brug af produktet? 
    • Skal man kunne afmontere tastaturet under produktets levetid, f.eks. i forbindelse med vedligehold og service? 

     

    Se vores HMI webinar for flere designtips

Normalt er det følelsen og lyden af at trykke på en tast, der definerer et tastaturs taktilitet. Men med det her tastaturer har taktilitet en helt særlig effekt, nemlig fuldstændig stilhed. Det krævede en særlig ingeniørmæssig indsats at skabe et helt lydløst tastatur, som er afgørende for produktets funktion som lydmåler. Få flere designtips i vores HMI webinar

Med silikone som tastaturmateriale får man uendeligt mange muligheder for formgivning af tastaturet og taster. Former forbedrer i høj grad taktilitet og brugervenlighed af tastaturet. Især i de brugssituationer, hvor produktet betjenes med handsker eller under vanskelige og krævende forhold. Her er et eksempel på konkave taster, der gør det nemt for brugerne at lokalisere dem. Lær mere om tastaturmaterialer i vores on-demand webinar

Silikonetastatur til laboratorie- og måleudstyr | produceret af Mekoprint

En af fordelene ved silikonetastaturer er deres eksklusive look. En anden er materialet formbarhed, som gør det muligt at skabe skræddersyede, elegante former. Bestil en gratis tastaturprøve

Man kan tilføje farve til et silikonetastatur ved at støbe flere farver af silikone. Man kan også sprøjtemale silikonen. Eller man kan som i det her eksempel trykke farven på ved hjælp af silketryk. For at få det gennemsigtige lag frem, som spreder lys i knappen, lasergraverer man farvelaget væk. Bestil en gratis tastaturprøve for at se detaljerne

Silikonetastatur til landbrugsmaskiner med belyste taster

Baggrundsbelysning er vigtig for at kunne betjene et tastatur i mørke. I det her eksempel er der brugt gennemsigtigt silikone til at sikre god lysspredning på og omkring tasterne. Læs mere om casen her.

Silikonetastatur til gaffeltrucks med LED-statuslys

I sin oprindelige form er silikonegummi et gennemsigtigt materiale. Derfor er det nærliggende at bruge det, hvis man vil have bagbelyste taster i sit tastatur. For at skabe effekten lasergraverer man farver og coatings væk der, hvor man vil have lyset i knappen eller tastaturet. Bestil en gratis tastaturprøve

Silikonetaster kombineret med en dekorativ og beskyttende frontfolie i polyester til industrikaffemaskiner | Mekoprint

Man kan kombinere silikonetaster med frontfolier og akrylplader. Dermed opnår man fordele fra begge materialer - de grafiske muligheder ved polyester og den gode taktilitet fra silikoneknapper. Få flere designtips i vores on-demand webinar

"Det er vores ambition at give vores kunder mere, end de i første omgang forventer. Vi er nysgerrige. Stiller spørgsmål. Involverer os. Reflekterer over nye måder at gribe en opgave an på - uanset om den er kompleks eller ligetil."

Business Development Manager, Mekoprint

Domenic Breitbart Nielsen

Case: Amazonen Werke - HMI løsning, som skiller sig ud

Silikonetaster med god taktil feedback og baggrundsbelysning

Bestil en gratis tastaturprøve

Domenic B. Nielsen
Business Development Manager, HMI & Industriel grafik
dbn@mekoprint.com

Kontakt os