Framery kontaktede Mekoprint, da virksomheden havde behov for en samarbejdspartner, der kunne udvikle og producere et komplekst ledningsnet, der kunne integreres i deres enpersons bokse og større mødelokaler. Dette var begyndelsen på et intensivt udviklingsforløb.

Framery designer og producerer små bokse og mødelokaler, der tilbyder ansatte i et kontormiljø muligheden for at tale med forretningspartnere uden at resten af kontoret kan lytte med.

 

Disse mødelokaler benyttes også af ansatte, der har behov for ro til at koncentrere sig i en travl arbejdsdag. Framerys løsninger kan rumme fra en til seks medarbejdere og kan derfor også bruges til møder.

”Vi havde behov for et ledningsnet til de nye mødelokaler der fik elektronikken til at fungere på den måde, vi ønskede. Derudover havde vi også behov for sparring til design og en forståelse af kabeludlægningen, under hensyntagen til både en omkostningseffektiv produktion og de særlige krav, vi havde.”

Senior Sourcing Manager, Framery

Markku Sikanen

Etablering af samarbejdet

 

Mekoprint blev valgt som partner, da Mekoprint Cables-divisionen har stor erfaring med udvikling og produktion af komplekse ledningsnet. I dette tilfælde er det et ledningsnet, som skal benyttes til kontrol af lys, video, lyd og ventilation.

 

Samarbejdet mellem Mekoprint og Framery blev hurtigt etableret, og der blev afholdt møder både online og hos Framery i Finland. Der blev også arrangeret besøg på Mekoprints fabrik i Polen, hvor selve ledningsnettet bliver produceret.

Levering med forventninger

 

Det var afgørende for Framery at finde en udviklingspartner, der kunne leve op til Framerys høje krav til kvalitet og samtidig producere en løsning til den rette pris.

 

Ledningsnettet til Framerys produkter er 8-10 meter langt og er installeret i rammerne på boksene og mødelokalerne. Derfor skulle ledningsnettet være af meget høj og ensartet kvalitet, da det skulle være nemt og hurtigt for installatørerne at sætte produkterne op hos kunderne.

”Hos Framery fokuserer vi på hastighed. Vi har behov for leverandører og partnere, der er i stand til at reagere hurtigt og, hvis det er nødvendigt, holde møder online eller face-to-face med kort varsel. Slutresultatet var virkelig godt. Vi fandt de rigtige løsninger til tiden. Det var nemt at inkludere Mekoprint i diskussionen om koncept og jeg var bevidst om deres evne til at støtte produktudviklingen på et tidligt stadie.”

Senior Sourcing Manager, Framery

Markku Sikanen

”Der er fire forskellige typer af ledningsnet, der skal kombineres til én samlet løsning. Ledningsnettet måtte ikke fylde for meget, da det er indbygget i en smal ramme. Alle kabler er skræddersyet til Framerys specifikke behov, og vi har fundet en meget god løsning gennem vores konstruktive udviklingsfase sammen med Framery.”

Area Sales Manager, Mekoprint

Jørgen Røgild Munk

Ledningsnet konstrueret til dit projekt

  • Kapacitet til at producere i meget store mængder
  • Effektiv produktionsopsætning
  • Kontrol af parametre i processen
  • Opretholdelse af et meget højt kvalitetsniveau

 

Læs mere

Download gratis lookbook

Få et overblik over kabler og ledningsnetløsninger, fremstillingsproces, kundesamarbejde og meget mere.

Jørgen Røgild Munk
Area Sales Manager, Cables
jmj@mekoprint.com

Kontakt os