Mekoprint modtager bæredygtigt Guld for 2. år i træk
Efter lang tid med corona-pandemien som den primære dagsorden har Mekoprint en ambition om at gøre 2021 til et år, der særligt bliver husket for øget fælles fokus på bæredygtighed.
Det kan være svært at strukturere og evaluere arbejdet med bæredygtighed, så Mekoprint har undersøgt flere forskellige tilgange. På opfordring af Grundfos er Mekoprint nu for anden gang blevet auditeret af den uafhængige og globale certificeringspartner EcoVadis. Evalueringen dækker både miljø, arbejdskraft, etik og bæredygtigt indkøb med høje krav til at kunne dokumentere arbejdsgange og resultater inden for områderne.
Resultatet er for andet år i træk en ”Gold rating” med fremgang til en placering blandt top 5 % af alle virksomheder auditeret af EcoVadis – og blandt top 2 % af virksomheden inden for metalindustrien. Samtidig har Mekoprint flyttet sig fra Advanced til Outstanding kategorien. Det er vi naturligvis overordentligt stolte af – men arbejdet stopper ikke her.
Ambitionen er at blive en førende bæredygtig udviklings- og produktionspartner for vores kunder, så vi skal i endnu højere grad udvikle øget bæredygtighed i samarbejde med hele værdikæden. Et af de primære initiativer i 2021 er derfor at opsøge muligheder for mere bæredygtigt indkøb – både til eget forbrug og til vores kunders produkter.
Det kommer til at tage tid at udvikle mere bæredygtige løsninger, men vi vil gerne investere langsigtet. Så tag meget gerne fat i din nærmeste Mekoprint-kontakt for at høre om, hvordan vi måske kan hjælpe med at accelerere Jeres bæredygtige udvikling. Vi glæder os til at høre fra dig!
For uddybning af vores arbejde med bæredygtighed er du meget velkommen til at kontakte CEO Anders Kold på telefon +45 2088 8820 / ak@mekoprint.com eller kvalitetssystem ansvarlig Ghita Bech på telefon +45 8110 6265 / gbe@mekoprint.com.

Se vores video om hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid sammen