Stor succes med webinarer
Mekoprint tænker ud af boksen og inviterer til webinar, hvor du får viden om, hvordan man ved hjælp af betjeningsløsninger, traditionelle taster og kapacitive løsninger skiller sig ud fra konkurrenterne og sælger bedre med optimerede produkter.
Det kommer efterhånden ikke som nogen overraskelse, at COVID-19 gør det svært at afholde fysiske kundemøder, og når man som Mekoprint fokuserer på partnerbaserede samarbejder, kribler det i alle for at møde kunder og samarbejdspartnere igen. Derfor tænkes der innovativt med online webinarer, hvor produktionsvirksomheden deler ud af sine idéer og giver deltagerne et indblik i et bredt udvalg af prisvindende betjeningsløsninger.
– Allerede før pandemien var vores samarbejde med kunderne på vej i en mere virtuel retning. Så for os har det kun været logisk at arbejde videre mod virtualiseringen med et live webinar, hvor vi kan give inspiration og vise muligheder på afstand, fortæller Domenic Breitbart Nielsen, som er Business Development Manager ved Mekoprint Graphic Electronics.
Kvalitet skal ses
Til webinaret fokuserer Mekoprint på at fortælle om de mange muligheder indenfor design og produktion af industrielle brugerflader, og der er selvfølgelig også et stort fokus på at vise produkterne. Her tror man nemlig på, at kvalitet ikke kan forklares, men skal ses. Det professionelle set-up giver en reel følelse af, at man er inviteret til et fysisk kundemøde hos Mekoprint. Det eneste minus er, at du selv skal stå for servering af kaffe og snacks.
– Vi oplever, at kundernes udviklingsprojekter kører stort set upåvirket af COVID-19, og under normale omstændigheder mødes vi ofte fysisk for at se og røre prøverne sammen. Lys, taktilitet og overflader spiller en stor rolle i produktets fremtoning, og vi mener, at det som minimum skal ses, forklarer Domenic Breitbart Nielsen.
Stor opbakning
Allerede ved første webinar kunne Mekoprint opleve stor opbakning med mere end 100 tilmeldte. Og det gode ved onlinemøder er, at der altid er plads til en ekstra. Fik du ikke set live-udsendelsen, kan du nemlig sagtens nå det alligevel.
Tilmeld dig her, så modtager du link direkte i din indbakke:
https://mekoprint.com/valuable-design-of-control-panels/.
