Mekoprint-teamet i Hong Kong: Yat Long, Søren, Molly, and Alexis (ikke fotograferet)

Forventningerne til ESG er stadig høje – især for leverandører, der understøtter globale industrikunder. Hos Mekoprint ser vi ikke ESG som et krav, men som en naturlig del af vores måde at drive forretning på. Derfor deltager vi i projektet ESG i værdikæder, hvor vi – sammen med fire andre virksomheder – arbejder for at styrke ansvarlighed og opbygge konkurrencedygtige værdikæder.

 

En afgørende del af dette er tæt samarbejde med vores leverandører. Med over 15 års lokal tilstedeværelse i Asien har vi opnået vigtig indsigt i, hvad der skal til for at få ESG til at fungere i praksis – også på tværs af kulturer, tidszoner og regulatoriske forskelle.

Mekoprint har haft et sourcingkontor i Asien i mere end 15 år. Det giver mange fordele – ikke mindst fordi vi kommer tættere på vores asiatiske partnere. Gennem langvarige relationer opbygger vi tillid og kan tilbyde rådgivning, som er med til at sikre, at vores produktionspartneres ESG-indsatser – blandt andet – matcher de krav, vores kunder stiller,

General Manager, Mekoprint Hong Kong

Søren Kold

På baggrund af sin erfaring med at lede Mekoprints kontor i Hong Kong, har Søren formuleret tre generelle anbefalinger til at styrke ESG-samarbejdet med asiatiske leverandører:

                     

                                Agenda element

1. Sæt ESG på dagsordenen - hver gang

       dialogue      

2. Invester tid i langvarige partnerskaber

                                     

3. Tilpas forventningerne til leverandørernes modenhed

             

1. Sæt ESG på dagsordenen - hver gang 

 

ESG er ikke altid det første punkt på dagsordenen, men for at sikre fremdrift og kontinuerligt fokus bør det indgå som et fast emne i møder med leverandører. Det normaliserer dialogen og sender et klart signal om, at ansvarlighed og bæredygtighed er en integreret del af samarbejdet – ikke blot noget, man afrapporterer på.


Alt efter hvor langt virksomheden er i sit arbejde med ESG, kan det også være relevant at overveje, hvor på dagsordenen ESG skal placeres – som hovedpunkt eller som en løbende opfølgning på linje med andre centrale emner.

             

2. Invester tid i langvarige partnerskaber 

 

Stærkt ESG-samarbejde bygger på tillid – og tillid tager tid. Langvarige relationer til leverandører kan være en styrke, især for kunder der vægter åbenhed, ansvarlighed og tæt samarbejde.

Selvom partnerskaber ikke opstår fra den ene dag til den anden, kan man som virksomhed med fordel investere i samarbejder, hvor der er grundlag for fælles ambitioner, åben dialog og delt ansvar.

            
3. Tilpas forventningerne til leverandørernes modenhed

 

Leverandører er forskellige steder i deres ESG-arbejde og erfaring med relaterede krav. Det kalder på en differentieret tilgang. Det handler om at vide, hvad der realistisk kan forventes i dag – og hvor der er potentiale for at løfte barren.

Værktøjer som modenhedsmodeller, code of conduct og tredjeparts-certificeringer – fx inden for klima, arbejdsmiljø eller spildhåndtering – kan skabe gennemsigtighed i forventninger og fremme udvikling. Målet er at skabe klarhed over, hvad kunden har behov for, hvad leverandøren kan levere, og hvad virksomheden selv står for.

Fordi vi både har et sourcingkontor tæt på vores leverandører i Asien og designingeniører i Europa, kan vi skabe langt bedre sammenhæng mellem kundernes krav og leverandørernes muligheder. Den tidlige dialog gør en stor forskel – især når ESG-mål skal indtænkes i produktet fra starten

General Manager, Mekoprint Hong Kong

Søren Kold

Selvom ESG-kravene er blevet lempet for nogle virksomheder, vælger Mekoprint at fastholde fokus. For reelt ansvar og konkurrencedygtighed går hånd i hånd – og det skaber værdi for både kunder, leverandører og forretning. Udforsk vores seneste ESG rapport. 

Nysgerrig på, hvem vi er?

Vi vil være en bæredygtig frintløber